Opret dit Europass-CV

Europass CV builder gør det let at oprette dit CV online. CV'et kan du bruge til at søge job, uddannelse og frivilligt arbejde.

Det bedst kendte CV-format i Europa

Europass-CV'et er et af de bedst kendte CV-formater i Europa. Det er let at bruge og kendt af arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.

Du skal først oprette din Europass-profil med informationer om din uddannelse, dine erhvervserfaringer og dine færdigheder. Når du har udfyldt profilen, kan du oprette så mange CV'er, du vil, med nogle få klik. Vælg, hvilke oplysninger du ønsker at medtage i CV'et, vælg et CV-design, og lad Europass gøre resten. 

Du kan oprette, gemme og dele CV'er på 31 sprog. Du kan downloade dit Europass-CV, gemme det i dit Europass-bibliotek, og dele det med arbejdsgivere eller med Eures og andre jobportaler.

Sådan udarbejder du et godt CV

Husk, at dit CV er din første mulighed for at fortælle en fremtidig arbejdsgiver om dine færdigheder og erfaringer. Det er et øjebliksbillede af, hvem du er, dine færdigheder, din uddannelsesmæssige baggrund, din erhvervserfaring og andre resultater, du har opnået.

Din Europass-profil

Din Europass-profil er det sted, hvor du kan registrere alle dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer. Hvis du holder din Europass-profil opdateret, vil du altid have adgang til alle de informationer, du har brug for, så du hurtigt kan oprette skræddersyede CV'er og jobansøgninger.

Held og lykke med dine ansøgninger!